Rigtig hjertelig velkommen

 

Gudhjem Glasrøgeri, eller "Glashytten" som det kaldes i folkemunde, ligger nærmest i forlængelse af Østersøen. En naturlig del af Gudhjem og Bornholm i det hele taget. Som noget de omkring-liggende klipper har støbt og formet af sig selv.
Det er denne fornemmelse af natur, elementer og det lokale miljø, der er selve sjælen i det lille værksted og butik.
 
Mit navn er Pernille Bastrup, og jeg har siden 1993, været ejer og arbejdende glas-puster i Gudhjem Glasrøgeri. Jeg er uddannet på ”Orrefors Glasskole”( 1979-1981) i Sverige, der er blandt de førende og håndværksmæssigt, mest dybdegående glaspuster uddannelser i verden.
 
Min historie med Gudhjem og ”Glashytten” strækker sig dog længere tilbage.
 
 Gudhjem Glasrøgeri er i dag det ældste glaspusteri på Bornholm.
Det blev startet i 1978 af musiker Mogens Dam der nærede en stor fascination for, og kærlighed til glas og glaspuster håndværket. Det var under hans tid at jeg var sommerferie-barn hos min mormor og morfar i Gudhjem.
 
Jeg hang tit ud i glaspusteriet hvor min mor ekspederede i sommer-perioderne. Da jeg alligevel altid var i værkstedet, lærte jeg i pauserne at tage glas ud af ovnen, lave propper til flasker og lignende simple ting. Det var efter sådan en sommer, at jeg søgte ind på Orrefors og kom ind.
Efter endt uddannelse, og korte arbejdsperioder andre steder, vendte jeg tilbage til Gudhjem. Fra 1981 arbejdede jeg som glaspuster i Gudhjem Glasrøgeri, og stod desuden for meget af designet. Det var en naturlig udvikling at jeg i 1988 overtog forpagtningen.
 
I 1993 købte jeg så forretningen og værkstedet og resten er historie.
 
Jeg har været så heldig at have nogle fantastiske medarbejdere, der både har været der i længere og kortere tid ad gangen. Og måske er det friske blod der er strømmet igennem værkstedet, grunden til at jeg i dag er ligeså glad for at blæse glas, som da jeg startede.
 
Det er stadig en udfordring ,og en gave, at få lov til at udvikle nye designs og føre ideerne ud i livet med hjælp fra nogle dygtige, kreative medarbejdere.deko_profil.gif